MIT_Banner_Erfagrupper.jpg 1024x75.jpg IEC13_dan_1024x75.png

Julekalender på intranettet

 

Flere af vores kunder benytter julen til at promovere deres intranet. Det sker blandt andet gennem en julekalender. Her er nogle forslag, og ikke alle kræver den store investering.

Funktionsrelaterede spørgsmål
En offentlig virksomhed har sidste år lavet en julekalender, der baserede sig på funktionsrelaterede spørgsmål på intranettet.  Spørgsmål der blev sværere og sværere, og alle handlede om, hvad intranettet kunne bruges til. Vinderne blev inviteret til at deltage i at lave et nyt projektsite.
Sætte alerts op
Andre har brugt en julekalender til at lære medarbejderne at sætte alerts op eller udfordre medarbejderne på flere tekniske indstillinger på intranettet.
Medarbejderundersøgelse
En medarbejderundersøgelse i en virksomhed afslørede en manglende viden hos medarbejderne. Spørgsmålene i julekalenderen tog udgangspunkt i disse spørgsmål.
Skattejagt
For at få medarbejderne til at finde forskellige informationer mellem afdelinger planlægger en virksomhed at lave en skattejagt på intranettet.
Svar og vindere
For at samle al den viden, som en julekalender kaster af sig, har flere lavet en lille juleportal med alle spørgsmålene, svarene og vinderne.
Små præmier
Præmierne behøver ikke være store. Mange slipper afsted med en eller flere flasker vin eller egne reklameartikler.
Dyrere løsninger
Har du fx købt en dyr løsning til dine kunder, så kunne du måske bruge denne internt til dine medarbejdere. Vi er bekendt med en julekalender fra Atteno, men der er sikkert mange flere derude.

Feedback Form